Frikadeller, der smager af ferie sydpå. Krydret med hvidløg, paprika og salt fetaost er disse frikadeller fyldt med smag – og vil helt sikkert blive et hit både på middagsbordet og i madpakken.
Cirka 20 frikadeller
Pil rødløg og hvidløg, og skyl persillen. Kom det hele op i en minihakker sammen med havregrynene, og kør til du har en ensartet masse. I hånden blander du nu massen med æg, hakket kød, sød paprika og salt. Smuldr fetaen ned i undervejs.
Form til frikadeller, og steg dem i olie 3-4 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte.
Server med en god salat og ovnbagte kartofler.