Opskrift

efterår 2024

Risotto med knoldselleri, grønkål og æble

Udskriv denne opskrift

Ingredienser

400 gram risottoris

1 løg

1 fed hvidløg

1 knoldselleri

1 bundt grønkål

2 røde æbler

100 gram grana padano

1 liter kogende vand

1 tsk. Maldon Salt

Friskkværnet peber

Olivenolie til stegning

Tilberedning

Risotto er et hit året rundt. Denne version med knoldselleri, grønkål og sprødt æble på toppen er perfekt i efterårs- og vintersæsonen, hvor råvarerne er i sæson. Smag til med grana padano eller en anden fast, salt ost – og naturligvis et drys Maldon Salt.  

Aftensmad til 4 personer

Rens først knoldsellerien, og skær den i tern á cirka 2×2 cm. 

Rib grønkålen, snit den fint og stil den til side.

Skær æblet i tern, og stil også det til side. Hak herefter hvidløg og løg fint. Varm en tykbundet gryde op, og kom olivenolie ved. Sauter løg og hvidløg heri. Tilsæt nu knoldselleriternene og risottorisene og vend rundt, giv evt. lidt mere olie til. 

Hæld kogende vand på, så risene lige præcis er dækket, kom ¼ del af saltet ved og lidt peber, og lad simre ved svag varme, mens du rører rundt. Når risene har optaget væsken, tilsætter du løbende mere væske og mere salt, indtil de er møre. Tilsæt så grønkålen og æbleternene, men hold lidt tilbage til at pynte med til sidst. Lad grønkål og æble det koge med de sidste 4-5 minutter, imens du river grana padano fint oven på risottoen og vender den i. Bliv ved, til den trækker lækre ostetråde når du stikker en ske i. 

Server straks med lidt rå grønkål og æbletern på toppen. 

0/5 (0 Reviews)

TILMELD DIG TIL VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret, og lad dig inspirere af de nyeste opskrifter.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.