Disse glutenfrie kartoffelrøsti med gulerødder, feta og frisk timian smager skønt toppet med laks, creme fraiche og purløg, men du kan også servere dem som tilbehør eller toppe med, hvad du har lyst til.
Hovedret til 2 personer – tilberedningstid 40 minutter
Kom kartofler, løg og gulerod op i en foodprocessor og kør, til du har en ensartet grov masse. Du kan også rive det hele i hånden. Kom det op i et viskestykke, og pres mest muligt af væden ud. Tilsæt nu feta, timian, ægget, Maldon Salt og peber, og rør godt rundt i massen. Lad den stå og sætte sig i 10 minutter.
Varm en pande op, og steg røstiene – enten som 2 store eller fire små – i halvt olie og halvt smør. Skru gerne ned for varmen, og læg evt. låg på panden undervejs.
Anret røstiene i portionsstørrelser med creme fraiche, laks og purløg.