Den ultimative efterårsret må være svampesuppe. Der er nemlig ikke meget, der slår årstidens svampe i en lun suppe at varme sig på på de kølige efterårsdage. Vi har toppet vores version med en lækker urteolie og selvfølgelig et pift af Maldon Salt.
Lav først urteolien:
Blend alle ingredienserne, og lad den trække 15 minutter. Si herefter urteresterne fra, til du har en klar, grøn olie. Stil til side.
Hak løg, hvidløg og æblet fint. Hak de rensede svampe groft, og skær kartoflerne i grove tern.
Find en tykbundet gryde frem, og steg først løg og hvidløg i olivenolie, og tilsæt nu svampene og kartofler. Sauter og lad simre, til alt er gennemstegt. Fisk et par skefulde svampe op, kom dem over på en varm pande, og lad dem stege videre, til de bliver næsten sprøde. Imens tilsætter du bouillon og lader suppen koge. Tilsæt salt og peber, tag gryden af varmen, og blend suppen med en stavblender. Kom suppen tilbage på kogepladen, tilsæt fløden, og lad den simre lidt.
Server med urteolie og de stegte svampe på toppen.