Gaspacho er den perfekte lette ret på en varm sommerdag – og så smager den ekstra herligt, når du tilbereder peberfrugterne på grillen. Server den kolde suppe som forret, appetizer eller som en let aftensmad med brød til.
Grill peberfrugterne over gassen på gasgrillen, til de bliver sorte. Pil forsigtigt skind af, og fjern kernehuset.
Blend peberfrugten sammen med alle de øvrige ingredienser bortset fra basilikum, og smag til med salt og peber. Kom frisk basilikum ved, server med brød – og nyd den kølige suppe!