Opskrift

efterår 2021

Tacos med pulled pork

Udskriv denne opskrift

Servering: 6-8

Forberedelsestid: 20 minutter

Cook Time: 3 timer og 20 minutter

Pulled pork tacos

Ingredienser

1,5 kg nakkefilet (uden ben)

2 tsk. fennikelfrø

1 tsk. chiliflager

2 tsk. spidskommen

Skal og saft fra 1 appelsin

2 tsk. tomatpuré

2 spsk. chipotle-paste

3 fed hvidløg, presset

2 tsk. Maldon salt

2 spsk. honning

500 ml grøntsagsbouillon

12-16 mini-majstortillaer

2 avocadoer, uden sten og skåret i skiver

10 g koriander (kun bladene)

200 g yoghurt natural

2 lime skåret i både

Hurtigsyltede løg:

2 små rødløg i tynde skiver

200 ml æblecidereddike

2 spsk. rørsukker

1 spsk. Maldon Salt

Tilberedning

Små, lækre tacos med mørt pulled pork. Den nem og dejlig hverdagsret.

Forvarm ovnen til 150 °C.

Start med at tilberede kødet. Skær kødet i grove tern (ca. 2,5 cm). Rør fennikelfrø, chiliflager, spidskommen, appelsinjuice og -skal, tomatpuré, chipotle-paste, hvidløg og salt sammen til paste. Læg kødternene i pasten, og vend dem, så de er godt dækket af krydderierne.

Varm 1 spsk. olivenolie i en støbejernsgryde. Tilføj kødstykkerne, og steg dem af på alle sider, til de har en gyldenbrun farve, og fedtet er smeltet – det kan være nødvendigt at gøre det ad flere omgange. Fjern kødet med en hulske, når det er brunet. Hæld 2 spsk. vand og 2 spsk. honning i gryden, og lad den stå på den varme kogeplade, mens du koger den af og fjerner alle de stykker, der har sat sig fast i grydebunden. Skrab grydebunden med en træske, mens blandingen koger.

Læg derefter det brunede kød tilbage i gryden. Hæld grøntsagsbouillonen i gryden (skal dække cirka halvdelen af kødet). Top evt. op med vand. Læg låg på gryden, og sæt den i den forvarmede ovn i 2 timer.

Forbered de syltede løg, mens kødet passer sig selv. Skær løgene i tynde skiver, og læg dem i en lille skål. Varm eddike, sukker og Maldon salt op i en gryde. Opvarm væsken forsigtigt, indtil sukker og salt er opløst, og hæld den derefter over løgene. Vend løgene i væsken, og lad dem hvile. Efter lidt tid falder de sammen og bliver bløde, og de får en lyserød farve.

Se til kødet efter 2 timer. Fjern gryden fra ovnen, og begynd at rive kødet fra hinanden med to gafler – nogle af kødstykkerne kan stadig godt være lidt seje. Når du har revet så meget kød fra hinanden, du kan, lægges låget på gryden igen, og den sættes i ovnen i yderligere en time.

Forbered resten af tacoingredienserne, lige inden kødet er færdigt. Bland yoghurt natural og chipotle-paste i en lille skål. Fjern avocadostenene, og skær og pres lidt lime på dem for at undgå, at de bliver brune. Varm tacoerne på en lille stegepande i et par minutter på begge sider.

Tag kødet ud af ovnen, når der er gået 3 timer. Det bør nu være mørt nok til, at du nemt kan rive det fra hinanden med gaflerne.

Servér tacoerne med en lille klat chipotle-yoghurt, pulled pork, avocadoskiver, syltede rødløg og korianderblade. Pres lidt lime juice ovenpå og et sidste drys Maldon salt. Velbekomme!

0/5 (0 Reviews)

DU VIL MULIGVIS VÆRE INTERESSERET I

TILMELD DIG TIL VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret, og lad dig inspirere af de nyeste opskrifter.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.