Profiteroles:
- Kom vand og smør i en gryde. Varm det op, til smørret smelter. Pas på – det må ikke koge.
- Pisk herefter mel i. Pisk over middel varme, indtil det samler sig til én stor melbolle.
- Tag gryden af varmen, og pisk så æggene i dejen ét ad gangen. Pisk, så dejen samles og bliver blank.
- Fyld dejen i en sprøjtepose, klip hul i posen, og sprøjt små kugler ud på bagepapir på en bageplade (ca. 16-24 stk.).
- Bag dine profiteroles ved 210° i 15-20 minutter. Lad dem køle af på pladen.
Chokoladesauce:
- Smelt chokoladen sammen med fløde og smør i en lille tykbundet gryde. Hold lidt igen med fløden – chokoladesaucen må nemlig ikke være for flydende, hvis den skal kunne hænge fast på dine profiteroles.
- Skær de små profitoroles over, og fyld dem med vaniljeis. Anret dem på et fad eller tallerken, og top med chokoladesauce, appelsinskal og et drys Maldon Salt.