Opskrift

sommer 2024

Marengs med sommerbær og salt-finish

Udskriv denne opskrift

Ingredienser

Marengs:

8 pasteuriserede æggehvider

400 gram flormelis

1 spsk. vaniljesukker

1 tsk. eddike

Topping:

Flødeskum

En dåse dulce de leche

Blandet frugt og bær – for eksempel hindbær, blåbær og æblebåde eller hyldeblomster, når de er i sæson

Maldon Salt

Tilberedning

En overdådig sommerdessert, der både ser lige så skøn ud, som den smager. Vælg de frugter og bær, som er i sæson netop nu.

Sæt ovnen på 100 grader alm ovn.

Find en røremaskine frem, og kom nu alle ingredienserne til marengsen op i. Kør først ved lav hastighed, og skru så efter et halvt minut op på højeste. Kør i 8-10 minutter ved høj hastighed. Den er færdig, når massen er skinnende og helt fast og spændstig. Den må ikke blive bomuldsagtig i konsistensen. 

Lav toppe i marengs á cirka 8 centimeter i diameter, eller som du synes. Bag i ovnen i 3 timer, og lad dem herefter køle af i den varme ovn, som du slukker efter bagning.

Når marengsen er helt afkølet, kan du pynte med flødeskum, skefulde af dulce de leche, frugt og saltflager.  

Tip: Du kan med fordel bage marengsen nogle dage i forvejen, du skal bare opbevare den i en tætsluttende pose, f.eks. på bagepladen, indtil den skal serveres. 

0/5 (0 Reviews)

TILMELD DIG TIL VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret, og lad dig inspirere af de nyeste opskrifter.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.