Kategori: Uncategorized
Klassiske bløde karameller med et drys Maldon Salt for den helt rette smag. Pak dem ind enkeltvist, og nyd dem til aftenhyggen, eller kom dem i et glas eller en æske, og forær dem væk som en fin – og virkelig lækker – værtsgave.
- Kom alle ingredienserne i en gryde, og varm langsomt op under omrøring.
- Når smør og sukker er smeltet, bringes massen i kog. Lad blandingen småkoge i 20-30 minutter, til den tykner og bliver gylden. Rør undervejs og hold øje. Karamellen er færdig, når den er så tyk, at den slipper siderne af gryden, når du rører i den.
- Hæld karamellen i en lille form med bagepapir, drys let med Maldon Salt, og lad den køle helt af – gerne på køl et par timer.
- Skær i mundrette stykker, når den er afkølet.
- Tænd ovnen på 200° almindelig ovn.
- Rør kerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
- Tilsæt vand og olie og rør dejen godt sammen.
- Del dejen i to og rul dem ud hver for sig i et tyndt lag mellem 2 stykker bagepapir, så dejen ikke klistrer fast.
- Bag knækbrødet én plade ad gangen i ca. 15-18 minutter.
- Lad knækbrødet køle af og knæk i passende stykker.
En simreret, der samler alle omkring gryden og fylder luften med varme krydderier og ren hygge. De små kartofler trækker smag fra røget paprika og tomater, mens frisk timian giver et let, grønt pift. En enkel, hjemlig ret med plads til gode samtaler og lange sommeraftener ved bålet.
- Svits løg og hvidløg i en gryde over bål.
- Tilsæt kartofler, hakkede tomater, vand, paprika og Maldon Salt. Spæd op med vand hvis du synes den er for tyk.
- Lad simre under låg i ca. 30-40 min, indtil kartoflerne er møre.
Server med godt brød til.
Når du tilbereder fisk over bål, får den friske smag en helt ny dybde. Makrellen fyldt med citron og dild grilles nænsomt, så saft og smag bevares, mens smørret og den syrlige citron-sauce binder det hele sammen til en ren, frisk oplevelse. En enkel ret, der smager af sommer og sol.
- Fyld fiskene med citronskiver, dild og lidt Maldon Salt.
- Grill på rist eller indpakket i folie i 12-15 min.
- Smelt smør, bland med citronsaft og lidt salt – og hæld over fiskene før servering.
Et helt blomkålshoved, pakket ind i krydderier og citron, bliver mørt og fyldt med dybe, varme noter efter at have fået lov at simre langsomt over bål.
- Rør olie med Maldon salt, allehånde, paprika, timian og basilikum.
- Skær citronen i skiver.
- Gnid blomkålen med olien, læg citronskiverne ved og pak ind i dobbelt lag folie.
- Læg direkte i gløderne og bag ca. 45 min, indtil blomkålen er mør.
- server direkte fra bål evt. med frisk koriander.
Server med for eksempel dejlig hummus og pitabrød.
Der findes få ting, der smager så sommerligt som saftige ferskner, der får en let, røget kant fra bålet og krydres med varme noter af kanel og kardemomme og et lille drys salt. Serveret med en skefuld cremet vaniljeis bliver det en dessert, der indfanger essensen af varme aftener under åben himmel.
- Smelt smør i pande over bål og kom krydderierne ved.
- Lad det smelte sammen og læg ferskner i med snitfladen nedad.
- Steg indtil, de er karamelliserede og server med is.
Sprøde popcorn med en let saltet twist og grillede skumfiduser, der smelter blødt sammen med chokolade, skaber en perfekt balance mellem sødt og salt. Det er den slags lækkerier, der gør bålaftener til noget særligt — hyggelige, uformelle og fyldt med smagsoplevelser, der samler alle omkring flammerne.
- Lav popcorn i gryde med olie over bål. Drys med Maldon salt.
- Sæt pindene til skumfiduserne i vand.
- Grill skumfiduserne på pinde.
- Server med knust chokolade og et lille drys Maldon Salt over det hele.
Grillede grøntsager i tacos er altid et hit – og over bålet bliver det endnu bedre! De sprøde, let krydrede grøntsager får et frisk pift af Maldon Salt, som løfter hele smagsoplevelsen. Serveret med en cremet, syrlig dip og varme tortillas.
- Skær rødløget i fine både, squashen i skiver, peberfrugten i lange både og vend i olie og Maldon Salt.
- Flæk hvidløget over, pensl med olie og sæt ned i fadet.
- Kom de 3 røde chilier ved.
- Grill det hele over bålet i pande eller på grillrist.
- Lav nu dippen: Skær den saltsyltede citron meget fint og bland med de øvrige ingredienser. Når grøntsagerne er færdige, kan du tage et fed hvidløg, hakke/mose det og komme ned i dippen.
- Læg dine tortillas ned i gløderne eller på risten et øjeblik. Varm tortillas let, fyld med grønt og top med dip og koriander.
Sommerspyd er bålhygge i sin reneste form – nemt, farverigt og fuld af smag. Det er en ret, der inviterer til at dele, smage og nyde. Enkle ingredienser, tilberedt over gløderne. Det behøver ikke være mere kompliceret end det.
- Stil grillspyddene i vand. De skal stå cirka 30 minutter – men gerne længere.
- Bland olie med krydderier, tag 2 spsk. fra marinaden og vend nu kødet heri. Stil til side og lad trække lidt.
- Del blomkålen i lige store buketter, og skær spidskålen i store, grove både. Træk på pinde og pensl med olieblandingen. Sæt nu også kødternene på spyd. Steg over bål, indtil det er let brunet og kødet gennemstegt.
- Giv et sidste drys Maldon Salt og server med godt brød.
Snobrød er den klassiske bålaktivitet, der altid formår at samle venner og familie under åben himmel. Med en let, sprød skorpe er det den perfekte snack i aftensolen. Snobrød er nemt at lave, sjovt at bage – og altid en sikker vinder, når man vil samle alle omkring bålet, uanset alder.
Til 4 personer
- Sæt pindene i vand, så den del, der bliver dækket med dej, er våd. De skal stå cirka 30 minutter – men gerne længere.
- Bland mel, bagepulver og Maldon Salt i en skål.
- Tilsæt vand og olie, og ælt til en smidig dej.
- Del dejen i fire dele, og rul hver del til en pølse.
- Sno dejen om en pind, og bag over gløder, indtil brødet er gyldent og gennembagt.