Kategori: Uncategorized
Sprøde, gyldne madvafler med en cremet estragon-ostecreme og lækker, saltet serranoskinke – selvfølgelig smagt til med et strejf af Maldon Salt. Perfekte som en elegant appetizer eller en lækker lille ret til julefrokostbordet.
- Bland mel, bagepulver og Maldon Salt.
- Pisk nu æg, mælk og smeltet smør, og vend blandingen i de tørre ingredienser, til dejen er jævn.
- Bag vaflerne i et vaffeljern, til de er gyldne og sprøde.
- Ostecreme: Bland flødeost, parmesan og estragon. Smag til med Maldon Salt og peber.
- Smør ostecremen på vaflerne, og top med skiver af serranoskinke.
Stegte rosenkål vendt med sprøde hasselnødder og parmesan – den perfekte grønne vinteranretning, som går godt til julemaden såvel som onsdagsmiddagen. Citronsaft og -skal giver et frisk pust, mens Maldon Salt fremhæver smagen på fineste vis.
- Del rosenkål i halve, og steg dem i olie i 8–10 minutter, til de er let gyldne.
- Vend parmesan, hasselnødder og citronsaft i.
- Smag til med Maldon Salt og peber, og riv citronskal henover.
Bagte rødbeder med sprøde mandler, cremet feta, appelsinskal og et strejf af Maldon Salt er den skønneste måde at bruge vinterens rødbeder. Sødt, friskt og perfekt til julebordet eller vintermiddagen.
- Skær rødbeder i små stave, og vend dem med olie, salt og peber.
- Bag ved 200°C i 25–30 minutter.
- Bland saften fra en halv citron med 1 spsk. honning.
- Hæld nu dressingen over de bagte rødbeder og drys med hakkede mandler, feta og citronskal inden servering.
Elegante, små hapser med blød laksemousse med et frisk pust af citron, sprøde urter og et strejf af Maldon Salt serveret på ristet rugbrød. De er perfekte som appetitvækkere til julebordet, nytårsfesten eller enhver anden hyggelig sammenkomst, hvor du vil lægge ud med en lille, luksuriøs mundfuld.
- Bland smøreost med persille, purløg, citronskal og citronsaft.
- Hak den røgede laks fint, og vend den i smøreosten.
- Smag til med Maldon Salt og peber.
- Server på små stykker ristet rugbrød, og drys med Maldon Salt på toppen.
Sprød, krydret og fuld af julens smage. Denne hjemmelavede granola med tranebær, nødder, honning, kanel, kardemomme og et strejf af Maldon Salt bringer smagen af jul direkte til morgenbordet. Pak den i glas med bånd om, og du har en lille, hjemmelavet værtsgave til julens arrangementer.
- Forvarm ovnen til 175°C.
- Smelt smør og honning sammen i en lille gryde, og rør kardemomme og kanel i.
- Bland havregryn, mandler, hasselnødder og revet appelsinskal i en stor skål. Hæld smør- og honningblandingen over, og vend det hele godt sammen.
- Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og bag i 15–20 minutter. Rør rundt halvvejs, så granolaen bages jævnt.
- Lad granolaen køle af, vend tørrede tranebær i, og drys med Maldon Salt.
Disse bagte marcipanstykker dyppet i mørk chokolade og drysset med Maldon Salt og et hint af friskrevet appelsinskal er den perfekte kombination af sødme, let bitterhed fra chokoladen og et strejf af Maldon Salt. Perfekte til at forkæle gæsterne i december, pynte julebordet eller pakke ind som en hjemmelavet værtsgave.
- Skær marcipanen i små, tynde skiver. Det er nemmest, hvis marcipanen er helt kold, så du kan evt. lægge den i fryseren først.
- Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag marcipanen i 5 minutter ved 175°C varmluft.
- Smelt chokoladen, og dyp de afkølede marcipanstykkerne halvt i chokolade.
- Læg dem på bagepapir, og drys nu med Maldon Salt og revet appelsinskal.
- Lad chokoladen stivne inden servering.
Sprøde, klassiske småkager med et frisk strejf af citron – toppet med syrlig lemon curd og et strejf af Maldon Salt. Den perfekte balance mellem sødt, syrligt og saltet, som gør dem uimodståelige til en kop te eller kaffe. Pak dem i et glas med bånd om – en lille, hjemmelavet værtsgave, de helt sikkert vil falde i god jord.
- Pisk smør og sukker cremet, tilsæt æg, citronskal og -saft.
- Rør melet i, og form små kugler af dejen. Placer dem på en bageplade.
- Lemon curd: Pisk æg, sukker, citronsaft og -skal sammen i en gryde. Varm det op under konstant omrøring, til det tykner. Tag af varmen og rør smør og Maldon Salt i.
- Lav en lille fordybning i hver småkage, og fyld med lemon curd og en smule Maldon Salt
- Bag småkagerne ved 180°C i 12–15 minutter, indtil småkagerne er let gyldne.
Blød, fudgy og virkelig lækker! Denne hvide brownie har den helt rette konsistens, som du kender fra den klassiske mørke brownie, men med en skøn, sød smag af hvid chokolade. Vi har toppet den med Maldon Salt og stykker af mørk chokolade for den helt perfekte kombination.
- Smelt hvid chokolade og smør sammen.
- Pisk æg og sukker, og vend chokoladeblandingen i.
- Sigt herefter melet i, og vend det forsigtigt ind i blandingen.
- Hæld dejen i en form (ca. 15X20 cm), top med grove stykker hakket mørk chokolade og drys Maldon Salt.
- Bag kagen ved 175°C i 25-30 minutter.
Lækre chokoladecookies med et uimodståeligt strejf af flydende saltkaramel i midten – og selvfølgelig med et drys Maldon Salt på toppen. Server de overdådige cookies som det søde indslag efter aftensmaden eller som en lækker eftermiddags-treat.
- Pisk smør og sukker, til det er cremet, og tilsæt herefter æg.
- Bland mel og kakao, og vend det i dejen. Rør chokoladeknapper i.
- Form dejen til små kugler, og læg det på bagepapir.
- Bag småkagerne i ovnen ved 180°C i 10–12 minutter. Tryk de lune cookies lidt ned i midten, mens de endnu er varme.
- Saltkaramel: Smelt sukker i en gryde, tilsæt smør og rør, til det hele er smeltet. Hæld fløden i, og lad det koge 1–2 minutter til en flydende karamel. Smag til med Maldon Salt.
- Dryp den flydende karamel i midten af dine cookies, hvor der er en lille fordybning, og drys med Maldon Salt.
Juledesserten over dem alle – nu med et luksuriøst tvist. Den cremede risalamande får nemlig her selskab af blød, gylden karamel med Maldon Salt, der giver en perfekt balance mellem det søde og det salte. Prøv det!
- Kog risene i mælk med sukker og vanilje under lav varme, indtil grøden er cremet og risene møre.
- Lad grøden køle af, og vend hakkede mandler i.
- Pisk fløden til skum, og vend den i risalamanden.
- Saltkaramel: Smelt sukker i en gryde over medium varme, tilsæt smør og rør, til det er smeltet. Hæld fløden i under omrøring, og lad det koge i 1–2 minutter til en flydende karamel. Smag til med Maldon Salt.
- Server risalamanden med den flydende saltkaramel, revet citronskal og et drys Maldon Salt på toppen.